Hvad er et klokkespil?

Et klokkespil består af en række nøje afstemte klokker, der er ophængt i en række efter stigende tonehøjde. Klokkerne hænger stille i  modsætning til de klokker, der ringes med og anslås enten af indvendige knebler eller af udvendige hamre. Vi har i øjeblikket 101 klokkespil herhjemme, der har mellem 8 og 50 klokker. Man skelner mellem to forskellige typer.

1) Det automatiske spil                                               2) Koncertklokkespillet

Det automatiske klokkespil aktiveres - som navnet siger - af et automatisk system, der i vore dage er styret af et særligt computerprogram. Tidligere fungerede de automatiske klokkespil via et mekanisk system, der var indrettet efter spilledåseprincippet. Sådanne klokkespil findes endnu i kirkerne Sevel, Gedsted og Ribe Domkirke og på rådhusene i Ringe og Ringkøbing. Ved hjælp af computerteknikken kan repertoiret  udskiftes løbende, så det hele tiden er afstemt efter den kirkelige og verdslige årstid. Det automatiske spil lyder på faste tidspunkter dagen igennem (ofte 3 - 6 gange dagligt),  og er således med til at sætte dagen og året i musik. 

Klik her og hør det automatiske klokkespil i Borbjerg kirke ved Holstebro. Klokkespillet er etableret i 1960 med 10 klokker fra det engelske støberi Taylor. Største klokke er g2 = 53,4 cm = 100 kg

 

 11 klokker til Jegindø kirkes automatiske klokkespil prøveopstillet i 2007 i forbindelse med godkendelse hos støberiet Royal Eijsbouts i Holland. Største klokke er f2 med diameteren 588 mm og en vægt på 117 kg. Klokkespillet spiller 3 gange dagligt: morgen, middag og aften.

 

Koncertklokkespillet har som regel også den automatiske funktion, men i modsætning hertil, er det de indvendige knebler, der er i funktion.  Kneblerne, der er  trukket ud mod klokkens kant,  er via en mekanik forbundet med klaviaturet  - det såkaldte  stokklaviatur. 

Typisk klokkespilsinstallation i forbindelse med et koncertklokkespil (Vejlby Kirke, 27 klokker). Ophængt på egetræsbomme ses klokkerne, der hænger fikseret med kneblerne trukket ud til den ene side. I kneblernes nederste ende er der anbragt en rustfri jerntråd, der via en vinkelanordning og endnu en jerntråd står i forbindelse med klaviaturet på etagen under klokkerne. Kneblerne har slaghoved af støbejern. De kan drejes, når slagstedet med tiden bliver slidt. Ved den nederste klokkerække ses nogle af de elektriske magnethamre, der står i forbindelse med det computerstyrede automatiske spil.

Klokkespilsklaviatur efter nordeuropæisk standard (Thisted). Stokkene, der er instrumentets tangenter sidder ordnet  i to rækker over hinanden i samme mønster som på et klaver. Stokklaviaturet har  pedaler nogenlunde som på et orgel. Der er 19 pedaler i alt, der er koblet til de tilsvarende tangenter. Herved kan de 19 dybeste toner spilles valgfrit mellem hænder og fødder. Stokkene, hvoraf der er 48 i alt, anslås  med  let knyttet hånd, og  takket være en fintfølende mekanisk forbindelse til klokkerne, er det muligt at opnå et dynamisk spil akkurat som på et klaver.

Klokkespillets indretning efter Leen't Hart. Øverst ses klokkerne ophængt fikseret med kneblerne trukket ud til den ene side. Fra kneblerne går der jerntråde eller stålwirer, der via en vinkelanordning står i forbindelse med klaviaturet på den underliggende etage. Omkring klaviaturet er er opbygget en kabine, der sikrer at klok-kespillet kan bruges på alle tider af året. Samtidig sørger kabinen for at lydtrykket ikke overstiger Ar-bejdstilsynets  85 dB regel.

                         

 

Klik her og hør Peter Langberg spille på koncertklokkespillet i Løgumkloster (Kong Frederik IX's Klokkespil)

 

Retur til start