Aflastningsklokker

I et tilfælde, hvor en kirke råder over en af vore sjældne og helt uerstattelige middelalderlige klokker, er løsningen ofte en aflastningsklokke, dersom man ønsker et automatisk ringeanlæg. Fra perioden frem til år 1300 er der kun bevaret i alt godt 45 klokker.

De få bevarede klokker fra middelalderen er set med historiske øjne store sjældenheder og dermed fuldt ud så værdifulde som de inventarstykker, der er mere synlige i kirkerummet. Ofte er en sådan klokke lige så gammel som kirken selv.

De få  klokker, vi har tilbage fra middelalderen har ringet ud over sognene i sorg og glæde dag ud og dag ind i 600 -700 år, og det skulle de gerne kunne blive ved med. Frem til reformationen har klokkerne ringet ved de daglige tidebønsringninger, der startede  om morgenen før folk fik sko på, og de har afsluttet dagen sent om aftenen. De har ringet ved ildebrand, når fjenden stod for døren, når det var tid at samles på bystævnet for at få en besked eller i høsttiden, når høstfolkene var færdige på markerne og enhver måtte gå ud at samle de spildte aks. Klokkerne havde i datidens middelaldersamfund stor betydning og var med til at sætte dagen i system i en tid, hvor folk hverken havde ur på væggen eller om håndleddet.

 

En af vore fine middelalderklokker findes i Vester Assels kirke på Mors. Den er støbt i begyndelsen af 1300-tallet af Nicolaus (kaldet Nikolaus Den Gamle). Den ringes fortsat med håndkraft.

Hvad er en aflastningsklokke?

Ved en aflastningsklokke forstås er en ny automatiseret klokke, der anskaffes til supplering af en eksisterende gammel klokke, og hvor den gamle klokke  fortsat ringes manuelt med reb. Det bliver herefter den ny klokke, der klarer de daglige ringninger, mens den gamle klokke benyttes sammen med den nye klokke ved sidste ringning om søndagen og ved andre lejligheder, hvor der efter landets skik ringes med to eller flere klokker. Den nye aflastningsklokke afpasses tonemæssigt efter den eksisterende klokke, hvorved de to kommer til at indgå i en harmonisk samklang.

Stort set alle kirker havde i middelalderen to eller flere klokker. En ny aflastningsklokke kan derfor ses som en genskabelse af den klokkebestand, kirkerne havde før den store klokkekonfiskation i 1528, hvor 2/3 af landets klokker (omkring 470 t) blev omstøbt til krigsformål.

Hem kirke ved Skive har en af landets allerældste klokker, støbt i 1100-tallet af en anonym støber. I 2010 fik kirken en ny klokke til aflastning af den gamle helt unikke  klokke. Den nye klokke med tonen d2 lød for første gang til julen 2010. Grundet dens ophængning i den eksisterende klokkestol, er klokken ophængt i vuggebom. Den gamle klokke ringes fortsat med reb ved særlige lejligheder.

 

Klik her og hør en simu-lering af  forslagene til en ny klokke og  samklangen med den gamle fra 1100-tallet. I  det første forslag  er der anvendt en klokke med tonen H1, og i det andet en lidt mindre klokke med tonen d2. Menigheds-rådet valgte den mindste klokke.

Hem kirkes middelalderklokke anes i klokkestolen over den nye aflastningsklokke fra 2010. Den nye klokke har tonen d2 (Ø=69,3 cm; vægt 205 kg).

 

Hvorfor en aflastningsklokke?

En aflastningsklokke kommer som regel kun på tale, hvor et menighedsråd ønsker en klokke ældre end år 1450-1500 forsynet med automatisk ringeanlæg.

Sædvanligvis yder et godt konstrueret ringeanlæg ingen nævneværdig belastning for en klokke, men problemet med den automatiske ringemaskine er, at den ikke kan tænke. Den vil fortsætte dag ud og dag ind indtil en evt. fejl kan være ødelæggende for klokken. Og så er det slut på et langt liv i kirkens tjeneste.

Ringeren derimod ved sit reb har hele tiden en fornemmelse af, om klokken opfører sig som den skal, og kan gribe ind og standse ringningen indtil fejlen er udbedret.

Manuel ringning er dog ikke altid en garanti for, at en gammel klokke ikke  lider overlast, idet ukyndige hænder kan skade en gammel klokke, men man må gå ud fra, at der ved omgangen med en gammel klokke udvises samme faglighed og respekt, som der udvises overfor den maskinpark og andet udstyr, som kirkens personale benytter sig af

 

Der ringes med liv og sjæl og to klokker i Lindum kirke, Viborg Stift. Kirken fik i 2006 en ny klokke til aflastning af en 1500-tals klokke. Begge klokker ringes manuelt med stor faglighed og entusiasme. Klik her og hør, hvordan det lyder.

Hvor findes de gamle klokker?

Langt de fleste af de bevarede middelalderklokker findes i Jylland, nærmere betegnet Nord- og Midtjylland, men der findes eksempler på klokker fra middelalderen i det øvrige land. Denne liste, der er udarbejdet efter Hans Nyholms registrant "Kirkeklokker i Danmark" viser bevarede klokker, der er ældre en omkring år 1400:

Ansager, Arup, Balle, Binderup, Bindslev, Bislev, Bjernede, Bjerre, Borbjerg, Bramming, Broager, Brudager, Drøsselbjerg, Ellidshøj, Egvad, Engbjerg, Enslev, Estruplund, Estvad, Falling, Feldballe, Fjelsø, Flejsborg, Givskud, Fræer, Gærum, Grimstrup, Gjesing, Gimsing, Grædstrup, Gylling, Gørding, Haldum, Hanning, Haslev Kirkegård, Havnbjerg,  Heldum, Helsingør Domkirke, Helstrup, Hørby, Hem, Helstrup, Herlufsholm, Harreslev, Hjembæk, Hjerndrup, Holbæk (Norddjurs) Hjortlund, Hodde, Horne, Hornum, Hornstrup, Hoven, Humlum, Husby, Hvilsom, Hvorup, Håsum, Indslev, Jebjerg, Kettrup, Klarup, Klemensker, Kolding Skt. Nikolaj, Kousted, Kvislemark, Langå, Lellinge, Lumby, Lyngs, Madum, Magleby, Mariager, Maribo Domkirke, Mellerup, Mern, Mønsted, Måbjerg, Nautrup, Navr, Nykøbing Mors, Nørre Kongerslev, Nørre Løgum, Nørre Omme, Nørre Onsild, Nørre Vedby, Nørlem, Næsbjerg, Oddum, Sankt Knuds Kirke Odense, Sankt Hans Kirke Odense, Ottestrup, Ramme, Ringsebølle, Roager, Rolsted, Rom, Roskilde Vor Frue, Rødby, Rødding, Råbjerg, Råby, Seest, Sigerslevvester, Selsø, Skagen, Skarp Salling, Skarresø, Skarrild, Skeby, Skibsted, Skjellerup, Skjern, Skovlænge, Skrydstrup, Skørringe, Slagelse Sankt Mikkels, Slangerup, Skærum, Smollerup, Sneslev, Stenlille, Stenløse, Store Brøndum, Store Heddinge, Solbjerg, Stubbekøbing, Svendborg Vor Frue, Sædding, Særløse, Søby, Sønder Borris, Sønder Broby, Sønder Lem, Sønder Onsild, Sønderup, Thyregod, Torslev, Torslunde, Tyrstrup, Tårs, Tårup, Ubjerg, Udbyneder, Ulbjerg, Ullits, Understed, Urlev, Vedtofte, Vejrum, Vester Alling, Vester Starup, Vester Assels, Vester Tostrup, Vester Vedsted, Vidstrup, Vilslev, Vind,  Vinderslev, Vinding, Vistoft, Værum, Yding,  Ødis, Øde Førslev, Ølsemagle, Ølst, Ørum, Østbirk, Øster Egede, Øster Velling , Ågerup, Ålborg Vor Frue, Ålsø, Århus Domkirke. 

Hvordan lyder middelalderens klokker?

 

Middelalderens klokker har et klangbillede, der er væsensforskelligt fra senere typer. Det skyldes deres særlige udformning også kaldet profilen, der adskiller sig fra den harmoniske klokke, der kom frem omkring år 1500 og som i mere eller mindre ændret form anven-des i dag. I den harmoniske klokker ligger klokkens partialtoner i et ordnet mønster efter opskriften: underoktav, prim, molterts, kvint og overoktav. Herved er klokkens meloditone umiddelbart genkendelig. I middelalderens klokker er partialtonerne ikke ordnet efter et bestemt mønster, hvorved man ofte må lytte sig frem til en definerbar tone i stedet for at forlade sig på måleinstrumenter.

 

 

 

Prøv selv og klik på de med blåt farvede kirker i oversigten til venstre. Lyt til en optagelse af kirkens klokke og gør dig dine egne erfaringer.

   

Retur til start